Bellahøj - Bjerglandsbyen

 
 

Bellahøj - Bjerglandsbyen

Bellahøj Bjerglandsby er en bebyggelse, der vokser ud af stedet. Den fremhæver
områdets kuperede topologi og den omkringliggende bygningsmasses røde tegl.

 

Kategori: Helhedsplan og boliger

Bygherre: RHD Development

Beliggenhed: Bellahøj, København N

Bruttoareal: Helhedsplan 11.500 m2, bebyggelse 8.500 m2

År: 2014 - 18

Status: Udført

Team: Holscher Nordberg Architecture and Planning, MASU Planning, Ingeniør

 
 
 

På en bakke i området ved Degnemosens sydlige søbred ligger 114 familieegnede rækkehuse og lejligheder. Bebyggelsens sammenvoksede punkthuse understøtter med deres monolitiske karakter landskabet. Bjerglandsbyen hæver sig op danner et helt særligt sted i byen.  

 
 
 
 

Et rum til spontane møder

Boligerne er disponeret som en dobbelt randbebyggelse organisk voksende omkring områdets lokale bakketop. Ankomsten til boligerne foregår via et spiralerende stræde mellem de to bygningsudlæg. Spiralen skaber et identitetsgivende og samlende rum for bebyggelsen og et nyt offentligt rum i bydelen, hvor beboerne kan mødes spontant i hverdagen.

 
 

I menneskevenlig skala

Bebyggelsen forholder sig lokalt til det omgivende kvarter ved at tilpasse sig gaderumsforløb og sigtelinjer. Forskydninger og tilbagetrækninger i volumenerne sikrer gode daglysforhold. Ved at forskyde bebyggelsen i mindre enheder opleves skalaen menneskevenlig og særligt omkring indgangspartierne og forarealerne er der arbejdet med mellemskalaen og kantzonen mod gaderummet, så denne opleves levende og varieret for beboerne.

På opdagelse i en varm atmosfære

Tegl er det gennemgående materiale i bebyggelsen. Skure, espalier mv. bygges i naturtræ og er med til at give nærmiljøet omkring indgange og kantzoner en varm, inviterende atmosfære

De indre gadeforløb er anlagt med fire lommeparker med henholdsvis ahorn, birk, rødel og robinie, der sikrer oplevelser året rundt og inviterer områdets børn til at gå på oplevelse i de bilfri stræder og mellemrum mellem husene.

 
 
Previous
Previous

Jernbanebyen

Next
Next

Vesterbrogade 107